Just a question

Man kan hvad man vil – kan man? Så vil jeg gerne kunne det… Og det!

Just a question

Anders og Rasmus

marts 24th, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Var det sådan, at man ku’ lave en klon, af ham her?

Nå – der ER lavet en til af sådan én, sir’ du?

a og r

Så mangler vi bare en trilling – uden kone og børn…..

(Hvorfor er det bedste altid taget? Også når det gælder store stykker fyldte chokolader og virkelig flotte sko. Hvem fa’en fik lige tilløb før os andre?)

PS. Nåh ja og for at sige noget om musikken, så synes jeg, at det er en sindssyg god sang, der minder mig om København og alle mulige andre gode ting.

Tags:

Når dansegulve bliver skiftet ud med dasesofaer

marts 22nd, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Det er fredag, solen skinner og jeg har gode mennesker omkring mig. Sådan en sms sendte jeg til en af mine veninder (dog skrev jeg vi, fremfor jeg) tidligere idag, og jeg mente det. Jeg mener det stadig.

Nu er solen er gået ned, men det er stadig fredag og også ferie og mens kulden tager til, varmer tæppet og lyset fra lamperne indenfor. Jeg har glædet mig hele ugen til X-Factor og den Blinde Vinkel, til syndigt slik og det faste sandwich-til-aftensmad-ritual, vi har herhjemme. Til at kunne sove længe imorgen – men ikke så længe, at dagen bliver spildt – og rigtig meget til at tage på Strøget i morgen og tulle rundt og ind og ud af butikker. Jeg har ikke shoppet eller været på Strøget i to uger (!) og det er ret meget for mig. Så jeg glæder mig – måske forkæler jeg mig selv med et eller andet godt. Og jeg glæder mig til søndag, hvor jeg skal på Lousiana med min farmor og mor og far. Og til på mandag, hvor jeg skal på en lille ferie med mine kollegaer. Jeg ved ikke hvad jeg skal forvente, men jeg tror det bliver sjovt.

Livet er ikke som det var, for et halvt år siden. Det er anderledes. Mere roligt. På en måde. Men det gør ikke noget. For her, hvor jeg er, er der også godt.

Tags:

Og så byggede jeg lige en rede

marts 20th, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Der er sket noget.

Min drømmelejlighed er blevet sat til salg. Eller til andel… Eller hvad det nu hedder, når man ejer en del af den…

hyggenyggeligt man

Jeg vidste det ikke; at det var min drømmelejlighed. Ikke før, jeg så den. Men det er det. Det er det helt klart… Den er lille og perfekt. Med det hyggeligste lille køkken, det fineste soveværelse med pæne, små vinduer og en gang med plads til Walk-in. Jeg har trillet frem og tilbage nede på gaden og kigget op på den. Skimtet mod himlen, misset med øjnene og set det blafrende LOKALBOLIG-skilt. Forstillet mig sidde dér i en af vinduerne og kigge ud på gaden og menneskene og livet. Tænkt, hvor dejligt det kunne være at have vinduerne åbne en lun aften, sammen med mine tætteste venner og drikke et par lækre et eller andet, mens musikken ville flyde ud i sommernatten. Tænkt, at jeg ville falde i søvn til folks summen nede fra gaden, tænkt, at jeg om julen næsten ville kunne nå de jule-gran-guirlander med lys, jeg elsker, tænkt, at her ville jeg føle mig hjemme. Her, ville jeg kunne skabe min egen base, starte mit eget liv. Det vil være skræmmende, men det vil også være godt.

Lejligheden må vente, for pengene skal først være der. Men der er også sket noget andet: Med lejligheden er kommet en lyst til at skabe mit eget. Have en base. Som jeg føler passer til mig. Bygge noget op. En slags rede. Begynde mit eget liv. For første gang, for alvor.

Tags:

Én klummeskribent kom marcherende…

marts 17th, 2013 · 1 Comment · Ikke kategoriseret

Sååååå. Søndagsavisen søger ny klummeskribent. En mand godt nok. Der er far. Til nogle børn (eller det, der ligner). Det er ikke mig. Men samtidig hagler spørgsmål som “Hvad vil du gerne, Just?” og “Hvad tænker du med hensyn til fremtiden?” ned over mig. Og…. Jeg ligner et spørgsmålstegn det meste af tiden. Føler mig ihvertfald som et.

Men når jeg så læser overskriften “Søndagsavisen søger ny klumme-skribent“, og jeg ser det ude af kontekst og glemmer, at jeg ikke er far og slet ikke mand, så kan jeg godt føle, at det jo er dét, jeg gerne vil (altså ikke være far eller mand, men klumme-skribent).

Det kunne jeg mega godt tænke mig.
Tror jeg.
Faktisk.

Tags:

Blå bær og nye jobs

marts 14th, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Så sidder jeg her. Eller ligger, rigtigt nok. Nyder at jeg er lidt alene – det kan jeg godt lide, ind i mellem. Har tæppet over mig, Aftenshowet i fjernsynet, blåbær i skålen (og en hæslig stank af blomkål – for fa’en, kog aldrig det stads!) samt en følelse af, at tingene er gået lidt hurtigt siden i sommer. Så nu tænkte jeg, at jeg lige ville opsummere, hvad der i store træk er sket i 2013 so far:

Er blevet:

– Fyret
– Dumpet
– Ansat tre nye steder (og begyndt på dem)
– Mor til to (ihvertfald 40 timer om ugen)
– Nød til at sige mit højtelskede job op, som jeg troede jeg skulle bæres ud fra, med stok i næbet. Det var svært.
– Måske boliglejer (hvis heldet er med mig)

Og så har jeg fået et tæt forhold til min læge (ikke helt frivilligt dog). I januar rendte jeg der alle mine fridage, og de kan desværre ikke finde ud af hvad der er galt. Så mere renderi op og ned af deres trapper, bliver det nok til (men så må det gøre det ud for Fitness, som jeg blev medlem af i januar. Har lige meldt mig ud…. Fik mega stress af deres “Se hvor meget (/lidt), du har trænet denne uge!“-mails!!)

Nu er blåbærrene i min mave, Aftenshowet slut, blomkålen stadig til at spore og hvis man tænker på, hvad der er sket i januar og februar og at ovenstående bare er noget af det, så er det måske ikke så mærkeligt, at jeg lige nu er på stress-dæmpende medicin (og blåbær, ikke at forglemme).

Tags:

Tyve fødselsdage

marts 9th, 2013 · 6 Comments · Ikke kategoriseret

Holy shit…!

Det er lige gået op for mig at jeg fylder tyve år til min næste fødselsdag. Det er om fire måneder (minus tre dage).

TYVE år! Har jo godt vidst, at det ville ske på ET eller andet tidspunkt. Men har måske glemt det (er jo stadig ret distræt).

Så er jeg voksen. Når jeg bliver tyve. Ihvertfald ikke teenager længere, og slet ikke barn….

Vender lige tilbage, når jeg har fundet fodfæstet – og en fødselsdagsgave til mig selv! Har kig på denne. Ja, den er skør. Men det er jo heldigvis også noget man kan være hele livet, 10 eller 80 år. Skør, altså!

Tags:

Dyne-tåger

marts 7th, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

ZzzzzzzZZzzzznoooooork…….

HVORDAN kan man være så træt?

Jeg går praktisk talt rundt og sover. I dag da jeg gik med barnevognen med en unge, der ikke ville sove, ville jeg det tilgengæld gerne. Lukkede øjnene på en solplet nær Nørrebrogade (mens jeg stadig gik), og mærkede pludselig, at jeg var ved at blunde. Snork skulle det så ikke sige. Når jeg kommer hjem, er jeg så udmattet, at jeg ikke kan andet end at ligge. Højst sidde oprejst med computeren. Selv at smile kræver energi.

Og jeg glemmer ting! Glemmer hvad jeg har sagt, glemmer ord, sætninger, glemmer hvad det var, jeg skulle og lige har gjort.


Se hvor pæn man bliver af at sove!

Men ikke nok med det: Jeg har de mærkeligste lyster (og her snakker vi mad forstås). Jeg har en dybdegående trang til gennemstegte bøffer (normalt spiser jeg slet ikke kød) og tung, cremet chokoladekage (det er nu ikke så mærkeligt; det har jeg lyst til døgnet rundt, året rundt). Havregrød (ikke gryn, men GRØD – lavede imorges en variation med kanel, banan og sirup on the top, som jeg ivrigt lappede i mig) og salt-lakrids. For dælen, salt-lakrids! I sidste uge behøvede jeg det så meget, at jeg gik fra København K til omkring Lindevang på Frederiksberg. Fordi jeg ved, at de har den bedste af slagsen: Store saltfisk, der er tilpas sukret. (Rimelig langt at gå for et “Jeg smutter lige i kiosken”. Men jeg fik det!).

Og så til det mest chokerende: Jeg. Har. Ikke. LYST. Til. At. Tage. I. Byen! I fredags var jeg ude, og klokken lidt over ét stod jeg og tjekkede rejseplanen, fordi jeg gerne ville hjem. Det var ikke fordi, at jeg ikke hyggede mig eller fordi, der ikke var nogle, jeg kendte – der var massere. Men jeg var træt. Kunne næsten ikke holde øjnene åbne. Og tænkte ærlig talt mere på min dyne end på noget som helst andet.

Dagene flyder sammen, jeg går rundt i en tåge af træthed og gad rigtig godt at have et tættere forhold til min bløde, gode dyne. Men jeg brokker mig ikke. For selvom jeg er trættere (og tykkere) end nogensinde, er jeg også glad (bare mest træt lige nu).

Tags:

Sol-søndag

marts 3rd, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

I dag er en smuk dag.

Det er søndag, solen skinner og hvis man ser bort fra de bare, brune grene, kan man næsten forestille sig hvordan det er, når det er sommer. Lyst. Og lunt. Jeg er på vej til Designer-Forum i pænt tøj og det er en begivenhed, jeg har prøvet at huske at tage til de seneste fem-seks år. Der er tit kommet alt muligt andet i vejen – arbejde, fest og regn – men nu passer det og det er jeg glad for. Nogle traditioner skal man holde godt fast i. Bagefter skal jeg spise frokost med min veninde, gerne meget og godt og gerne i solen. Bagefter skal vi gå tur rundt i København tror jeg. Det føles som forår og det er dejligt.

Nu har jeg lige opdaget (endnu) et gråt hår og det er helt sikkert, at vi ikke lever for evigt, så mens vi er her er det vigtigt at nyde det hele. Og særligt dagen som i dag.

Tags:

Voksen mig her og voksen mig der

februar 22nd, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Okay… Jeg indrømmer det:

HOLD. KÆFT. HVOR. ER. DET SVÆRT. AT. VÆRE. VED. AT. BLIVE. VOKSEN.

Det er også rart og fedt og nogengange rigtig fantastisk og overvældende og overraskende og spændende og nyt og… Men OGSÅ svært, synes jeg.

Svært og udfordrende. Fordi pludselig er der en hel masse valg, man skal tage stilling til og træffe. Og som ikke bare bunder ud i, om teen skal være sort eller hvid, med eller uden vanilje. Men valg som kan være vigtige, både nu og på lang sigt.

Og pludselig står man og vil sige det job op, som man hele tiden har elsket, og som man har troet, at man skulle bæres ud fra som 95-årig. Men det passer ikke ind mere. Prioriteringerne er anderledes. Alting har en ende og man skal stoppe mens legen er god, siger man, og lyder som den 95-årige…

Det er svært. For pludselig er tingene slet ikke som man troede. Og man er selv anderledes. Fordi man pludselig er ved at være…. Nåh ja:  Voksen.


Tags:

Ro og tro

februar 19th, 2013 · No Comments · Ikke kategoriseret

Du virker til at være blevet mere afslappet. Omkring det hele

… Sagde min veninde, der har kendt mig siden jeg var seks, i går. Vi sad og spiste kylling i karrysovs med grøntsager og rødbedesalat, og snakkede om ambulancehyl og diætist-ophold og alt det andet, man nu snakker om en mandag aften.

Hun har kendt mig i alle mine teenage-år, set mine udsving, mærket min forvirring, hørt min frustration, oplevet mine op- og ned-ture. Og nu sad hun dér og sagde det, jeg sådan håbede på, at en der kender mig godt, ville sige.

Helt rolig bliver jeg nok aldrig – rastløsheden og nysgerrigheden efter græsset på den anden side, har min mor sået videre i mig – men jeg tror, at jeg er ved at finde ro. Inden i. Udenpå. Et sted i livet. Ikke helt, selvfølgelig. Men jeg er ved at acceptere. Mig selv blandt andet.

Jeg har løbet snotforvirret rundt i cirkler, om mig selv, alle mulige underlige steder, de seneste mange år.  Med angsten og usikkerheden allerlængst fremme. Været urolig indeni… Uden rigtig at kunne sætte ord på hvordan og hvorfor, og derfor heller ikke kunne snakke med nogle om det.

Måske er det bare en periode. Som med alt andet. Måske er det bare en ny, god periode. Men det kan også være, at den er kommet for at blive: Roen. Troen. Troen på mig selv. På at det jeg gør er godt, og godt nok. På, at folk kan lide mig og på at man ikke behøver at få alle til at elske en. På at jeg kan – og tør. Tør være mig selv, sådan som jeg nu er… Og hold op, hvor lyder det (lidt for) voksent. Men det er måske også hvad jeg er ved at blive; voksen, altså.

Tags: